Slotsområdet, Petrinhøjen og Strahovklostret
Guidede ture og udflugter i Prag
MØDESTED: Café Tramvaj eller i nærheden af sporvogn 22-linjen.
DAGE: Alle dage
FÆRDSEL: Til fods og med sporvogn
MAD-DRIKKE: Ikke inkluderet
PRIS: 3.000 koruna for hele gruppen (op til 10 personer). Der bliver brug for en sporvognsbillet (for egen regning) og der kan være entré til f.eks. Strahov klostret
Overvej evt. en privat byvandring, private ture med eller uden bil. En spændende privat byvandring eller "Ud i det blå med Prag Eksperten"

Da det er en individuel tur, kan vi drøfte ruten.
Men vi kan f.eks. starte med at tage sporvogn over floden og her skifte til kabelbanen, som kører os op på Petrin højen. Her spadserer vi en lille tur, og der er mulighed for at komme op i tårnet (entré).
Den videre tur passerer nogle af Prags smukkeste
udsigter på vejen til Strahov klostret. Seværdigheden her er
biblioteket, som er enestående smukt og absolut et besøg værd
(entré). Hvis der er stemning for det, kan vi skylle
"biblioteksstøvet" af os med en øl på klostrets mikrobryggeri,
lige overfor.
Herfra går vi bl.a. forbi Loreta-helligdommen, hvor I vil få den tragiske historie om Prags skæggede dame. Vi passerer flere fantastiske bygningen, inden vi kommer til indgangen til slotsområdet. Der er fri entré, men nogle gange må vi væbne os med tålmodighed, da sikkerhedstjekket kan skabe køer. Det er min erfaring, at hvis vi undgår tidlig morgen og klokken 12 (det store vagtskifte), er køerne til at overse.
Vi går gennem slotsområdet, hvor vi bl.a. kigger indenfor i
Tjekkiets største katedral (opført fra 1344-1929)
I 3. gård er der også indgang til præsidentens kontorer. Han
hedder i dag Milos Zeman. Vaclav Havel var præsident tidligere,
først som tjekkoslovakisk - og efter 1993 - som tjekkisk
præsident. Den sidste kommunistiske præsident hed Husak. Her
regerede også den frygtindgydende Heydrich i Nazi-tiden, den
mægtige Masarýk under den første republik og indtil 1918
østrig-ungarske kejsere. Bag katedralen står den fine, lyse
St.Georgs kirke med barok facade på en ellers romansk bygning.
Slottets historie spænder over de sidste 11 århundreder. Alle
perioderne siden slottets grundlæggelse kan spores i
arkitekturen. Den smukke St. Georgs basilika er romansk, bygget
af italienske arkitekter i 1142. St.Vitus katedralen blev bygget
fra 1344 i højgotisk stil. Den rige sengotiske stil imponerer i
Vladislav-salens loft, den er 63 meter lang og 18 meter høj.
Belvedere, sommerslottet i parken, er et af landets smukketste
ekspempler på renaissance. Mathias-porten og facaden på St.
Georg er barokke, ligesom toppen af det højeste tårn på
katedralen, 80 meter oppe.
Vi går videre langs Lobkowicz palæet til Dalibortårnet og den gamle slotstrappe - men i stedet for at følge strømmen går vi nogle skridt til venstre og slentrer gennem de royale vinmarker, før vi til sidst slutter i Mala Strana med gode offentlige transportmuligheder, hvis ikke gruppen foretrækker at spise frokost - eller at gå videre ad Karlsbroen.