Individuelle ture i og udenfor Prag
Guidede ture og udflugter i Prag
Vil I se andet og mere?
En individuel tur med pavel-helge betyder
at dagen planlægges og gennemføres for jer, ud fra jeres ønsker, i
jeres tempo. Vi planlægger individuelle ture i Prag og resten af
Tjekkiet ud fra en enkel prispolitik. I betaler en fast pris. Vi
regner kun med guideløn og en eventuel pris for kørsel.
Uanset om det er med eller uden bil, henter vi jer, hvor I ønsker det, og slutter hvor I ønsker det. I bilen (Peugeot Boxter) er der plads til 1-8 personer. Chaufføren/guiden bestemmer tiden for hjemkørsel. I bestemmer alt andet og dækker selv udgifter til mad, drikke og entreer. Vi vil gerne booke disse ture i god tid!
Med
kørsel i minivan, fast pris

I og omkring Prag kan mange spændende steder nås med det offentlige eller til fods, en tur med guide kan give andre, lokale oplevelser. Specielt når vi er få sammen. Vi synes blandt andet Zizkov og Vinohrady med TV-tårnet er spændende, jagtslottet Hvezda og det hvide bjerg, Troja med Zoo, filmstudierne Barrandov, Robot-ingeniøren Stanley, borgen Vysehrad eller...
Kun
fantasi, vilje og åbningstider sætter begrænsninger. Vores
ambition er at levere store oplevelser og en personlig service,
i en god atmosfære. Nedenunder nogle af de tilbagemeldinger vi
fik sidste år:
En tilbagemelding fra
Andersen, 2007: ”Så er vi hjemme, efter endnu en god ferie i
Prag. Jeres nye tur med ølsmagning og slot var alletiders og
Christian var også fin. Endvidere var vi i Kutna Hora og Melnik med
Robert og det var også superfint og Robert var sød og rar og meget
behagelig at være sammen med, så til næste år vil vi på tur med ham
igen.”
Familien Eg skrev i efteråret: ”Vi kom hjem i sidste uge fra Prag og vi var alle meget tilfredse med jeres ture og vi skal nok anbefale jeres ture rigtig meget og min familie vil helt sikkert til Prag igen og så skal I nok høre fra os. Mit lille barnebarn på 3 år har allerede spurgt om vi ikke skulle køre igen i tirsdags? Men jeg tror vore arbejdspladser gerne vil se os lidt mere, før vi holder fri igen!”.