Prag - værd at vide - fakta om Prag
I denne artikel kan du finde de vigtigste informationer om Prag og Tjekkiet. Skriv den ud og tag den med på din rejse til Prag.
Prags Historie | Fakta |
Telefonnumre | Danmarks Ambassade |
Metro og sporvogne | Lægehjælp |
Studie- og pensionist-rabat | Drikkevand |
Prags historie
Der
har været skiftende bebyggelser i området, hvor Prag ligger i dag,
helt tilbage fra starten af vores tidsregning - men selve byen er
grundlagt en del senere. Ved Vysehrad, syd for centrum, og i det
nuværende slotsområde,
Hradcany,
bosatte to slaviske stammer sig i det 6. århundrede. Begge steder
var der god mulighed for at have overblik over floden og at befæste
sig mod fjender udefra. De to stammer har dog ikke haft den store
betydning for byens senere udvikling.
I de følgende århundreder blev Tjekkiet til en del af det Tysk-Romerske rige, som strakte sig fra Sicilien i syd til Nordtyskland - et mægtigt og rigt imperium. Prags voksede sig større gennem blandt andet handel, og vigtige markedspladser blev grundlagt, f.eks. Staromestske Namesti (Den Gamle Rådhusplads). Også i Mala Strana (Lillesiden) voksede handelen, fordi mange tyske forretningsfolk bosatte sig her. Det var i denne periode, at der blev etableret bro over Vltava (Moldau), først en træbro på pontoner, senere Judith broen af sten - fra 1158.

Blandt Karl den Fjerdes øvrige kendte bygningsværker er bl.a. Skt. Vitus Katedralen i slotsområdet, Tyn Katedralen (stedet hvor man finder Tycho Brahes grav) på Staromestske Namesti (Den Gamle Rådhusplads), store dele af rådhuset på Staromestske Namesti, Karlstejn udenfor Prag og ikke mindst Karlsbroen, grundlagt i 1357. Under Karl den Fjerde voksede Prags indbyggertal til næsten 40.000 personer, langt flere end f.eks. London havde på samme tid.


Efter Rudolfs død i 1611 flyttede indflydelsen hastigt tilbage til Wien, og tilbage i Prag havde man to katolske, østrigske statholdere, som skulle sørge for orden, og som indkrævede skatter. Der var stor utilfredshed blandt tjekkerne, som følte sig undertrykte og udbyttede af disse alt for høje skatter. Konsekvensen blev, at omkring 100 af landets mest indflydelsesrige personer, købmænd, adelige og andre stormænd, i 1618 stormede slottet, trak de to statholdere op i et tårn - og defenestrerede dem. Det siges dog, at de overlevede faldet på 16 meter, idet de landede blødt i en mødding. Det var Prags anden defenestration og blev indledningen til et kortvarigt oprør mod habsburgerne, men denne borgerkrig endte hurtigt ved slaget ved Bila Hora d. 8. november 1620. Langt værre var det, at konflikten var afsæt for 30-års krigen. Det lykkedes habsburgerne at fange 27 af de oprørske stormænd, og den 21. juni 1621 blev de offentligt tortureret og henrettet på Staromestske Namesti (Den Gamle Rådhusplads). Det fortælles, at der kun var en enkelt bøddel til at udføre halshugningerne, og det tog det meste af en dag, før de sidste af staklerne endelig fik fred - i ventetiden måtte de udholde diverse pinsler. Efterfølgerne blev deres afhuggede hoveder udstillet på Karlsbroen til skræk og advarsel, så man kunne se, hvad der skete, hvis man satte sig op mod styret.




I de følgende 3 år skete der store etniske udrensninger i områderne, som grænser op mod Tyskland - Sudeterlandet. Hen ved 3 millioner etniske tyskere blev frataget deres statsborgerskab og ejendom og fordrevet uanset deres synspunkter og tilhørsforhold - også selv om de måske havde været aktive anti-nazister. Denne udrensning giver stadig anledning til konflikt mellem Tyskland og det nuværende Tjekkiet, men i en fælles erklæring fra 1997 har man gensidigt lovet hinanden at finde løsninger på problemerne.


I 1989 - under Mikhail Gorbatjovs ledelse i Sovjetunionen - var der igen tegn på politisk opblødning. I hele Østblokken skete der på én gang svækkelse af de siddende regeringer, og efter Berlin murens fald i november 1989 var der tilsyneladende ingen vej tilbage. Den 17. november 1989 var der i Prag en stor fredelig studenterdemonstration med op mod 50.000 deltagere, men den blev slået tilbage af brutale politi- og militærstyrker i gaden Narodni. Omkring 100 demonstranter blev arresteret. Men i de følgende dage var der store daglige demonstrationer i hele landet, og
Vaclavske Namesti blev centrum for de største forsamlinger, som lyttede til bl.a. intellektuelle taler mod styret - ikke mindst fra forfatteren Vaclav Havel. Den største demonstration foregik i Letna Parken og havde omkring 750.000 deltagere. Vaclav Havel og flere andre grundlagde en antikommunistisk koalition, "Borgerforum", som efter forhandlinger med styret fik sat det endelige punktum d. 3. december 1989, hvor regeringen måtte gå af. Vaclav Havel blev efterfølgende valgt som præsident af nationalforsamlingen den 29. december 1989. Den forholdsvise fredelige afslutning på kommunisttiden kaldes for "Fløjsrevolutionen" - men man skal ikke tage fejl, selv om det var fredelige midler, der blev brugt, var den en ægte revolution, som fandt sted, og landet har gennemgået enorme forandringer lige siden. "Den Anden Republik" var en realitet.
Tjekkiet blev medlem af NATO i 1999 og EU i 2004.
Facts om Tjekkiet og Prag
Indbyggertal, Tjekkiet | 10.300.000 |
Indbyggertal, Prag | 1.300.000 |
Areal | 78.864 km2 |
Største byer | Prag, Brno, Ostrava, Plzen, Olomouc |
Klima | Tempereret fastlandsklima. Sammenligneligt med f.eks. Paris |
Sprog | Tjekkisk. Ikke samme færdigheder i engelsk og tysk som i Danmark |
Religion | Katolikker (39%), ateister (40%) |
Helligdage | Nytårsdag (1. januar), langfredag, 1. påskedag og 2. påskedag, 1. maj (arbejdernes kampdag), 8. maj (befrielsen efter Den Anden Verdenskrig), 5. juli (missionærerne Kyrillos og Methodios), 6. juli (Jan Hus' dødsdag), 28. september (Skt. Vaclav), 28. Oktober (Nationaldagen), 1. juledag og 2. juledag |
Styreform | Demokrati, præsident og parlament |
Valuta | Tjekkisk Koruna (Czk eller kc) |
Højeste punkt | Snezka (1.602 m) |
El | 240 volt, stort set samme stik som i Danmark. Man kan dog ikke bruge stik med jord-kontakt (altså med 3 ben) |
Telefoner | Danske mobiltelefoner virker glimrende,
hvis man er tilmeldt "roaming". Tjek hjemmefra med dit
tele-firma. Tjekkiets landekode er +420 eller 00420 |
Visum og pas | Tjekkiet er medlem af Schengen-samarbejdet. Medbring alligevel dit pas, da politiet kan forlange legitimation. EU-borgere behøver ikke visum |
Vigtige telefonnumre
Alarmcentralen: | 112 (chance for engelsk-talende telefonist) |
Politi: | 158 |
Ambulance: | 155 |
Brandvæsenet: | 150 |
Vejservice: | 1230 eller 1240 |
Hittegods: | 00420 224 235 085 |
AAA Radiotaxi: | 00420 222 333 222 |
Den Danske Ambassade: | 00420 257 531 600 |
Tabt creditcard: |
00420 272 771 111 (Visa/MasterCard/Eurocard) |
Tabt creditcard: | 00420 267 197 450 (Diners Club) |
Tabt creditcard: | 00420 222 800 222 (American Express) |
Oplysningen (tlf-numre) | 1180 |
Den Danske Ambassade
Embassy of Denmark
P.O. Box 25,
Maltézské náměstí 5
118 01 Prague 1,
Malá Strana
Czech Republic
Tlf. +420 257 531 600
Fax +420 257 531 410
email: prgamb@um.dk
Ambassadens kontortid er
Mandag-torsdag 09.00-16.00
Fredag 09.00-15.30
Borgerservice afdelingen har åbent 09.00 - 12.00 mandag - fredag
Metro og Sporvogne
Prag har et effektivt og vidt forgrenet offentligt transport-system. I centrum er de væsentligste transportformer metro og sporvogne, længere ude i periferien suppleres med busser.
Når man kommer, bør man forsyne sig med nogle billetter til det offentlige trafik-system. Samme billet kan bruges i metro, sporvogn og bus, og de koster 32 Czk for en billet med omstigninger, gyldig 1 1/2. Man kan også købe en billet til 24 Czk. Den gælder i kortere tid (30 minutter) og tillader også omstigning – men ofte skal man jo ikke tilbage med det samme, og så er den perfekt. Børn yngre end 10 år kører gratis, men skal medbringe billedlegitimation med fødselsdato (f.eks. pas). Børn på 10-15 år kører til halv pris, men kun hvis de har et PID-kort. PID kort kan udstedes på stedet på de store salgssteder med pas og et ekstra billede, det koster 30 Czk.
Billetter kan købes i automater i alle metrostationerne og i dagtimerne på hverdage også i billetkontorer på metrostationerne. Desuden sælger blad-kiosker og tobakshandlere ofte også billetter – især dem, der ligger nede i metrostationerne. I lufthavnen er der en billetkiosk, som sælger alle typer.
Det er muligt at købe billetter til en dag (24 timer) eller 3 dage (72 timer). En 1-dags billet koster Czk. 110,-, en 3-dages billet koster Czk. 310,-. Billetten gælder det nævnte antal timer fra det tidspunkt, hvor den stemples.
Man stempler billetten på vej ned til metroen eller når man træder ind i sporvognen/bussen. Ved fler-dages billetter stemples første gang, man bruger billetten – derefter skal man bare huske at have den på sig, når man bruger transportmidlerne.
De almindelige sporvogne og metroen indstiller trafikken omkring midnat – derefter er man henvist til natbusser og natsporvogne, som ikke kører helt så tit.
Metroen:
Metroen i Prag har 3 linjer, A (grøn), B (gul) og C (rød). Metrostationerne ligger ret tæt, især i centrum. Systemet er helt enkelt. Når man har købt sin billet og stemplet den, tager man rulletrappen ned på perronen. Over perronen hænger et skilt, som viser alle stationerne på linjen. Find din nuværende station på skiltet og find derefter den station, du skal hen til. Hvis dit mål står på venstre side af den nuværende station, skal du med fra venstre perron, og samme system på højre side. Man kan skifte på tre stationer, Mustek (A - B), Muzeum (A - C) og Florenc (B - C). Det er således aldrig nødvendigt at skifte mere end en gang.
I dagtimerne kører metroen med 3-5 minutters mellemrum, om aftenen og i weekenden med ca. 10 minutters mellemrum. Hold godt fast, når toget starter og standser og vær opmærksom på lommetyve, hvis der er trængsel.
Når du står af metroen, så vær opmærksom på, at der er mange udgange. Hvis du ved, hvor du skal hen, når du kommer ud, så forsøg at finde skiltet, som viser dette gadenavn eller lignende. På denne måde sparer du en del skridt og forvirring, når du kommer op til overfladen igen. Især stationen Mustek i centrum har mange udgange, og der er ret langt imellem dem, når først du er kommet op.
Sporvognene:
Det vigtigste at vide, når man skal med en sporvogn, er selvfølgelig hvilken retning, man skal køre i. På køreplanerne, som hænger på stoppestederne, kan du orientere dig. Find det stoppested, du står på (understreget på køreplanen) og find derefter dit mål. Står dit mål længere nede på listen, er du på rette vej. Står det derimod ovenover dit nuværende stoppested, skal du skifte side. Inde i sporvognen findes en liste over stoppestederne på linjen, og selv om det kniber med det tjekkiske, kan man godt følge med i, hvor man er, så man står af det rigtige sted.
Efter midnat kører der natsporvogne med ca. 40 minutters mellemrum.
Hvis man ikke er godt kendt i Prag, er det en god idé den første dag at lave et lille notat om, hvad det lokale stoppested hedder, der hvor man bor. Husk også at notere, hvilke sporvogne, der kører dertil, inklusive natsporvognene. På denne måde er du som regel sikker på at kunne finde hjem igen.
Lægehjælp
Skulle du få brug for det, er der en lægevagt i gaden Palackého. Denne lægevagt har nat-åbent, men ikke det højeste service-niveau, så man kan godt få brug for at være lidt insisterende. Det er ikke sikkert, at der er nogen tilstede, som taler andet end tjekkisk.
Om dagen er der åbent i en privat international klinik på adressen Vodickova 28, 3. sal – det er tæt på Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen). Der er almindelig åbningstid mandag til fredag 8-17 (tlf.: +420 224 220 040) og døgnbemandet telefon på nr. +420 603 433 833 og +420 603 481 361. Man betaler på stedet, kontant eller med credit card. Det er ikke helt billigt, men det er nemt og effektivt, behandlingen er hurtig og venlig, og man kan begå sig på andre sprog end tjekkisk, hvilket sjældent er tilfældet i det offentlige system.
Endvidere anbefales den private Polyklinik (lægehus med mange specialer) Poliklinika Na Narodnni, Narodni 9, 3. sal, tlf.: +420 222 075 120. Åbent mandag-fredag 8.30-17, døgnbemandet telefon +420 720 427 634. God og effektiv behandling, lavere priser end ovenstående, glimrende engelsk. Denne artikels forfatters foretrukne lægehus.
Der ligger desuden et hospital i Nove Mesto, nemlig på U Nemocnice. De fleste afdelinger har et ambulatorium („ambulance“ på tjekkisk), og med lidt tålmodighed kan man blive behandlet dér, hvis man får brug for det.
Ved behov for skadestue - og hvis du er lidt i panik - tag en taxi til Motol Nemocnice (på engelsk Motol Hospital). Det er ikke centralt, men stort og moderne, og alle taxi-chauffører ved, hvor det er.
Det gule sygesikringsbevis gælder i Tjekkiet, men man skal lægge ud for behandlinger og medicin, som derefter kan refunderes i Danmark.
Under alle omstændigheder: Husk pas, penge og sygesikringsbevis til lægebesøget uanset om du vælger en offentlig eller privat klinik!
Studie- og pensionist-rabat
Drikkevand
Vandet i hanerne kan drikkes helt uden risiko. Nogle steder har det en svag lugt af klor, men det har ingen sundhedsmæssig betydning. Køber man vand på flaske er ”Dobra Voda” (”godt vand”) billigste mulighed. Vand med brus står der ”Perliva” på – og uden brus står der ”Neperliva”.