Lokal Byvandring i Prag

På lørdage er de mest centrale bydele oftest tæt pakket med turister fra hele verden. Tag med på en Lokal byvandring i Prag og se andre vinkler.

Tag med til en af guidernes hjemmebane i bydelen Prag 6. I tager en nem tur med metro fra mødestedet og står af næsten midt i et stort “Farmers’ market”, altså et lokalt marked med frugt, grønt, lokale specialiteter, ofte noget kunsthåndværk og andre interessante ting, som har interesse for de mennesker, der bor her i Prag. Det inkluderer som regel også tjekkiske vine, øl, kaffe, brød og muligheder for et par snacks. Vi skal have en kaffe, limonade eller en lille øl, mens vi tjekker de varer, der henvender sig til “hverdagstjekker”

Turen går bl. a. også til Prags tekniske bibliotek med en helt særlig Vaclav Havel bænk udenfor – og her får gruppen lov til at komme helt øverst op i bygningen.

I fortsætter i kvarteret, hvor der også vil blive lejlighed til at tale om både nutid og fortid – f. eks. om den sovjetiske besættelse fra 1968, men også om boligpriser nu om dage, skolegang, sociale forhold og i det hele taget de emner, mange af vore gæster spørger om.

Der er en let frokost inkluderet.

Når turen slutter, vil guiden hjælpe jer videre – det vil sige enten sørge for, at I kommer i den rigtige retning eller komme med gode ideer til, hvordan I kan fortsætte dagen med at udforske byen på egen hånd. Det kunne f. eks. være til den store Ølhave i Letna.

PRIS: 1100 Koruna (Dkk. 340,-)

DAGE: Følgende lørdage: 2/7, 9/7, 16/7, 23/7, 30/7, 6/8

TID: 10.00-14.00

FÆRDSEL: Til fods og med metro

MAD-DRIKKE: Let frokost samt en kaffe eller øl

sight seeing 52
Lokal byvandring i Prag med Havels bænk
Højdepunkter
  • Dansktalende guide
  • Normalt forholdsvis små grupper
  • Overblik over Prag
  • Forberedelse af de bedst mulige dage efterfølgende
Hvad skal du have med?

Gode sko og tøj, der passer til vejret, uanset om det er koldt, varmt, vådt eller noget fjerde.
Medbring gerne noget at drikke, især hvis det er varmt.

Bedste tidspunkt for turen

Turen tilbydes på de nævnte datoer.

På andre datoer er der mulighed for at arrangere en privat byvandring. Send evt. en e-mail til laus@prag-udflugter.dk

Hyppigt stillede spørgsmål

Hvor langt går vi? Ikke så langt, vel 3-4 kilometer – men vi står meget.

Er turen velegnet til børn? Klapvogne kan godt medbringes. Halvsmå børn vil måske kede sig.

Hvad nu, hvis vejret bliver dårligt: Så tager vi passende tøj på og måske en paraply

Bliv guidet på dansk

Selv om mange danskere taler og forstår engelsk rigtigt godt, så er det mest afslappende og udbytterigt at en udflugt foregår på ens eget modersmål. Man skal kun koncentrere sig om at lytte og tage oplevelserne ind – og har man spørgsmål, er det nu engang nemmest at stille dem på dansk.

Bliv guidet af lokale

Personligt har jeg boet i Prag siden 2007, og mit liv er derfor et ”lokalt” liv med de erfaringer og den viden, som kun en lokal kan have. Det samme gælder for mine dansktalende kolleger (danskere eller dansktalende tjekker), der guider nogle af turene.

Få en personlig oplevelse

Selv om de fleste ture foregår ad samme rute og på samme måde fra gang til gang, så er gæsterne ikke de samme. Og fordi vi lægger vægt på at fortælle i stedet for at gengive et manuskript, vil indholdet altid ”automatisk” blive tilpasset dagens gæster. Og spørgsmål undervejs giver ofte anledning til, at netop dén tur ikke ligner den forrige eller den næste.