Køretur i Tjekkiet "Ud i det blå med Prag Eksperten"

Prag Udflugter

Prag udflugter og ture på dansk                         

Prag Udflugter v/ Laus Sørensen                      Dansk mobil: +45 42 83 88 55
Rumunska 8                                      ´        tjekkisk mobil: +420 776 819 223
12000 Praha 2 - Tjekkiet                                 e-mail: laus@prag-udflugter.dk

Køretur "Ud i det blå med Prag Eksperten"

TID: aftales individuelt
MØDESTED: Jeres bolig i Prag
DAGE: alle dage (også søndage) - aftales individuelt
FÆRDSEL: I bil - MPV, Ford Galaxy (1-6 passagerer)
MAD-DRIKKE: ikke inklusiv. Altid muligt at finde et hyggeligt spisested med rimelige priser.
PRIS: Czk. Guideløn Czk. 500,- pr time (minimum 3 timer) - maximum Czk. 4.000,- selv om det er hele dagen. Hertil kommer bil (czk. 800,- for Ford Galaxy med plads til 7 personer + den forbrugte diesel. Typisk pris (5 timer): Czk. 4.000,- inkl. diesel ved op til 6 passagerer og Czk. 5.000,- for en heldagstur på måske 8 timer (eller flere nogle gange)

Tjekkiet byder på smuk naturPrag byder på masser af seværdigheder - men overalt i Tjekkiet er der noget smukt og spændende at kigge på - og jeg bliver aldrig træt af at udforske andre byer og f.eks. se de smukke pladser, der stort set altid danner centrum i de gamle dydele. Omgivet af smukke bygninger, som står velbevarede efter 4-500 års omtumlet historie.

Jeg holder meget af at tage på køreture for at se noget nyt - uanset om det er andre byer, smukke landskaber, naturskønne områder, slotte eller måske nogle af de mange bryggerier, som Tjekkiet er så rig på. Og jeg deler gerne denne glæde med gæsterne.

Cesky Krumlov er en af Tjekkiets smukkeste byerSammen lægger vi rammerne for turen - en overordnet plan - og så kører vi ellers ud i det blå, og skulle I have lyst til pauser eller afstikkere på vej til målet, ja så gør vi bare det - ligesom en gammeldags søndagsudflugt med familien. Eller vi holder os præcist til planen, hvis det bedre passer til jeres temperament.

Undervejs kan vi snakke sammen om stort og småt. Det er min erfaring, at gæsterne gerne vil høre om hverdagslivet i Tjekkiet, om sproget, maden, kulturen mennesker imellem, ølkulturen og en lang række andre ting, som udgør hverdagslivet her i Prag og Tjekkiet. Og det har vi jo masser af tid til på sådan en tur.

Podebrady er en smuk kurby i TjekkietOg en tur kan selvfølgelig bruges til at opleve nogle af de kendte seværdigheder, som ikke har fundet vej til det normale udflugtskatalog, f.eks. slottet Konopiště, Pilsner Urquell bryggeriet i Plzeň, den smukke, idylliske og spændende middelalderby Český Krumlov, Tjekkiets næststørste by Brno osv. osv. Sammen skal vi nok få planlagt en både spændende og hyggelig tur!

Her er nogle fotos fra nogle af mine egne køreture - til inspiration (links åbner i nyt vindue). Der er masser af andre muligheder, men et par konkrete idéer skader jo ikke:

Cesky Krumlov er en fantastisk perle i tjekkietČeské Budějovice og Český Krumlov: her kan man nyde én af Tjekkiets smukkeste byer, Český Krumlov, som er på Unescos liste over bevaringsværdige områder. Og hvis det ønskes, kan man kombinere turen med den nærliggende České Budějovice, hvor den originale Budweiser (České Budějovicky Budvar) brygges. Det er muligt at besøge bryggeriet.

Tjekkiet byder på vidunderlig naturČeská Lípa og Jičín: På en tur til en af disse (eller begge) byer kan man få set noget af den meget smukke natur, som Tjekkiet byder på - og samtidig besøge gamle byer og måske også "nappe" et slot eller 2 på vejen. Man kan opleve smuk natur i området Český Raj (Det Bøhmiske Paradis). Da jeg selv tog turen på billederne var det med en overnatning - det er nok bedst til en 1-dages tur at vælge én af byerne som udflugtsmål og så nyde naturen undervejs.

Karlstejn er et af de bedst kendte slotte i TjekkietKarlštein: En tur til landsbyen Karlštein og slottet af samme navn er en smuk og spændende oplevelse. Denne tur er på vores normale program, men har man lyst til at opleve slottet og landsbyen i sit eget tempo - eller er det udenfor sæsonen - kan man bestille den her. Kan desuden kombineres med naturoplevelser eller andre slotte i området eller tage omkring en lidt større by, f.eks. Beroun.

Konopiste slotter i Tjekkiet er smukt og fuldt af historieKonopiště: Slottet Konopiště, ca. 50 km. sydøst for Prag er en af Tjekkiets fornemste attraktioner - kendt for sine mange jagttrofæer og for at have tilhørt ærkehertug Franz Ferdinand, hvis død efter skuddene i Sarajevo i 1914 blev indledningen til Den Første Verdenskrig. Området har en utroligt smuk natur. Et besøg på slottet kan f.eks. kombineres med en slentretrur og evt. frokost i den nærliggende by Benešov

Georg af Podebrady var husittisk kongePoděbrady: Historien om Poděbrady rækker tilbage til middelalderen. Kurbyen er smuk og hyggelig og ligger i meget overkommelig afstand fra Prag. Poděbrady fik kongebyprivilegier af den tjekkiske konge Jiří af Poděbrady i 1400-tallet. Allerede i 1600-tallet blev her anlagt et lille kursted på en helbredende kilde af mineralvand. Byens og kurbadenes moderne historie begynder i renæssancetiden, hvor der blev opdaget en anden stærk kilde af mineralvand med stort indhold af kuldioxid, magnesium og kalcium.

 

i Melnik mødes floderne Labe og Vltava (Elben og Moldau)Ústí nad Labem og Mělník: Ústí nad Labem og Mělník ligger hhv. ca. 50 og 35 km nord for Prag, så de passer fint sammen til en dagstur. Køreturen foregår for en stor dels vedkommende smukt langs Elben.
I Ústí nad Labem kan man slentre en tur i byens centrum, måske shoppe lidt - og så kan man spise frokost, mens man smager på det gode øl på byens fornemme mikrobryggeri, hvor en øl af bedste kvalitet koster under en dansk tier.
På vejen tilbage til Prag kan man lægge vejen forbi byen Mělník, hvor man kan beundre mødet mellem de to floder Vltava og Labe (Moldau og Elben). Der er et fint slot i byen og desuden en smuk, gammel og charmerende bykerne, hvor der også er hyggelige restauranter og caféer, som kan tilfredsstille evt. sult, tørst - eller bare lækkersult omkring kaffetid.

Tjekkisk humle har centrum i den smukke by ZatecŽatec og Plzeň: Tjekkiets bedste øl brygges i Plzeň (Pilsner) - og Žatec producerer den bedste humle. Der er ikke så langt mellem de 2 smukke byer, så de kan godt kombineres på en dagstur. Sådan en tur kan selvfølgelig også inkludere et besøg på det mest berømte bryggeri i Tjekkiet, Pilsner Urquell i Plzeň, selv om der her ikke er medtaget billeder derfra.