Sternberk og Kacev Bryggeri - udflugt med guide på dansk

Prag Udflugter

Prag udflugter og ture på dansk                         

Prag Udflugter v/ Laus Sørensen                      Dansk mobil: +45 42 83 88 55
Rumunska 8                                      ´        tjekkisk mobil: +420 776 819 223
12000 Praha 2 - Tjekkiet                                 e-mail: laus@prag-udflugter.dk

Sternberk og Kacev Bryggeri

Guidede ture og udflugter i Prag

Fotoserie fra denne udflugt med Pavel Helge

TID: 9.00 – 15.00
MØDESTED: ALBATROS: 9.00,
CAFÉ TRAMVAJ 9.10, RACEK: 9.30
DAGE: LØR
FÆRDSEL: Bus
MAD-DRIKKE: inkl. frokost og ølsmagning
PRIS: 1200 Koruna

Bemærk venligst: hovedsæsonen er 1/4-21/10 2012. Udenfor denne periode henvises til de gode muligheder for at få arrangeret private ture med eller uden bil. En spændende privat byvandring kan naturligvis også bestilles året rundt!

Cesky Sternberk borg, Kacov bryggeri og frokost i landsbyen Drahnovice. Vi synes, denne tur har meget at byde på. Rundvisninger på borg og bryggeri med en øl samt frokosten er med i prisen. Drikkevarer til frokosten for egen regning. Børn vil også synes om de åbne landsbyer, borgen og frokosten.
 
Vi har 45-60 min at køre fra Prag til området, korte ture ind i mellem. Der er fantastisk naturskønt langs Sazava floden, hvor alle tre steder ligger. Vi går på bryggeriet, på borgen er der en del trapper og en kort, stejl vej op til fods; til frokosten er der ingen forhindringer, og der venter bussen endelig uden for døren.
 
Vi kører først ad motorvejen og siden af en lille lokal vej til Sazava floden, hvor vi skal besøge bryggeriet Kácov, i landsbyen Kácov. Det er et af Tjekkiets ældste bryggerier, grundlagt 1457. Som andre små og mellemstore bryggerier producerer de under 200.000 hektoliter om året og har derfor fordelagtige skatteforhold. Kommunisterne lukkede i øvrigt bryggeriet, som alt andet skulle ølproduktionen centraliseres.
 

Pivovar Bryggeri i KacovPivovar bryggeri Kácov laver to Svetle lyse øl, en 10 graders og en 12 graders (som er ekstratprocenter, ikke alkoho procenten). Til jul og påske produceres ligeledes en Tmavé mørk, 14graders. Alt øllet er overgæret og upasteuriseret. Et tappeanlæg til flasker er faktisk på vej. Siden 2002 er der en entusiastisk, ny ejer, der trodser den farlige beliggenhed ved Sazava. Der var senest oversvømmelser i marts 2006, gær kar og kældre blev raseret. Sporene ses endnu.
 
Vi skal både på en rundvisning og smage på øllet. Bryggeriet har utroligt fine rum, selv om bygningerne er senere end 1457. Der er 10 mindre tanke og 5 større, vertikale lagertanke på hver 5 kubikmeter. Vi skal se gærkar, og vi skal besøge den lokale beværtning, hvor en 10 graders koster 10 czk og en 12 graders 12 czk.
 
Efter smagsprøven kører vi videre til Cesky Sternberk borg. Den troner over floden på en klippe, så vi skal gå op ad en kort, stejl vej fra parkeringspladsen. Oftest mødes vi først i gården af en falkoner fra det lokale fuglehospital. Falkoneren viser gerne fuglene og forklarer. Han har en kæmpe ugle, falke og andre.
Sternberk borgen
Når vi har sundet os, set udsigten og haft mulighed for at bruge et toilet, skal vi på rundvisning i 15 forskellige rum, fra den overdådige riddersal via St. Sebastians-kapellet, det kostbare bibliotek og jagtsalonen til det orientalske rum og morgenmads-værelset. Malerier, bøger, jagttrofæer og graveringer fra 30årskrigen findes i samlingerne. Interiørerne rummer både eksempler på rokoko, Biedermeier, empire og barokke møbler, farver og udsmykninger.
 
Den nuværende ejer, Zdenek Sternberk, fik borgen tilbage fra staten i 1992. Kommunisterne nationaliserede den i 1949. I dag kan vi glæde os over de fascinerende, originale interiører, fordi Zdenek Sternberk havde succés med at blive vægter og opsynsmand i kommunisttiden. Han havde en enorm opbakning i området – familien regner man endnu med lokalt. Det er vist en hovedforklaring på den fine stand.
 
Ejerne af borgen var i tidligere århundreder involveret i både Hussiter-krigene og den lange, hårde 30-årskrig. Navnet Sternberk har fulgt slægt og borg siden Zdislav af Divisiov, som påbegyndte byggeriet af slottet i 1241 Efter rundvisningen, der varer cirka 40 min, er der mulighed for at besøge Hungerstårnet, nyde udsigterne i skoven og over Sazava-dalen eller besøge den meget lille souvenirbutik en kort stund. Vi har så 15min. i bussen til frokosten.
 
Vores tur ender ved landsbyen Drahnovice og økofarmen Prak, hvor vi spiser en god frokost.
 
Drahnovice har bare 46 indbyggere i dag, der i mellem 6 børn.
 
Godt mætte har vi cirka 45 min i bussen til Prag, så vi er hjemme på alle hoteller inden 16.

Fotoserie fra denne udflugt med Pavel Helge