Special-arrangementer for større grupper, firmaer og lignende

Prag Udflugter

Prag udflugter og ture på dansk                         

Prag Udflugter v/ Laus Sørensen                      Dansk mobil: +45 42 83 88 55
Rumunska 8                                      ´        tjekkisk mobil: +420 776 819 223
12000 Praha 2 - Tjekkiet                                 e-mail: laus@prag-udflugter.dk

Special-arrangementer for større grupper, firmaer og lignende

Guidede ture og udflugter i Prag

Prag Udflugter har gode erfaringer med at skræddersy programmer for større grupper, som kommer samlet til Prag. Via Prag Eksperten har vi f.eks. haft familie-fest, lejrskoler samt mindre og større firmaer (største firma var med 80 medarbejdere fordelt i 2 grupper à 40 personer, en gruppe pr. uge).

Prag Udflugter kan sørge for, at alt klapper, fra I står af flyet eller toget, og indtil I står på igen, godt mætte af oplevelser og fællesskab - og hvor I ikke skulle bekymre jer om at finde på selv. Vores know-how er til rådighed, og vi ved, hvad der virker for danske gæster. Derfor er I meget mere sikre på, at turen bliver en succes.

 

Gennem Prag Eksperten og Prag Hoteller kan vi hjælpe med indkvarteringen - men det er absolut ingen betingelse for at få Prag Udflugter til at sørge for indholdet.

 

Vigtigste betingelse for, at et stort arrangement lykkes, er et samarbejde om planlægningen. Som regel foregår det ved, at I har en ramme og evt. nogle særlige ønsker, og derefter kommer vi med et mere konkret forslag til indhold og aktiviteter. I bestemmer selv, i hvilket omfang, I ønsker guidehjælp. Det er ikke ualmindeligt, at der er en person med under hele arrangementet (inklusiv aften-arrangementerne) - undtagen når der er afsat tid på egen hånd. På den måde slipper værten for at skulle gå i spidsen hele tiden.

 

Typisk starter vi med at hente jer i lufthavnen eller på banegården. Derefter måske en introducerende byvandring afsluttet med en god middag på en restaurant, vi sammen vælger ud fra Prag Udflugters kendskab til byen og - for nu at være ærlig - Laus' glæde ved mad, vin og tjekkisk øl.

De følgende dage - afhængigt af, hvor lang tid, der er, lægger vi programpunkter ind, nøjagtigt efter jeres smag. Som regel med vægt på, at der hver aften er en god madoplevelse med fornem kvalitet til prisen og måske nogle festlige timer på en af de gode barer i byen - eller eventuelt en teaterforestilling. Og til sidst sørger vi for, at I kommer sikkert frem til lufthavnen eller banegården igen.

 

Fordelene ved at holde netop sådan et arrangement i Prag er mange. Prag har et godt og varietet kulturelt udbud, byen har masser af muligheder for både sightseeing og shopping, og endelig er prisniveauet på velvalgte restauranter og barer stadig lavt i forhold til København, London, Paris og andre europæiske storbyer. Man kan derfor få stor forkælelse uden at blive ruineret. Eller sagt med andre ord: man kan få en gourmet-oplevelse til ca. samme pris som en omgang fish and chips eller en fransk boeuf. Og det sætter vi danskere som regel pris på.

 

Prisen på et sådant arrangement afhænger helt af, hvilket indhold, I ønsker. Vi finder i fællesskab frem til et budget - eller vi kommer med et konkret forslag, hvor priserne for enkelt-delene tydeligt fremgår. Og så kan I tage stilling til, om det er passende, eller om der skal ændres noget i forhold til dette.

Det konsulent-arbejde, som går til at sørge for planlægning, bestillinger, beskrivelser mm. er uden beregning for kunder, som bestiller indkvarteringen gennem Prag Eksperten eller Prag Hoteller. Gæster, som allerede har bestilt indkvartering, eller som bare foretrækker at stå for denne del selv, vil blive faktureret kr. 1.500,- for konsulent-bistanden. Det er en meget lav timeløn!

 

Eksempler på programmer for sådanne ture:

 

Sikkerhedsfirma (2 x 40 personer)

 

Privat 60-års fødselsdagsfest (36 personer)

 

Konsulentfirma med konference