Prag - værd at vide - fakta om Prag

I denne artikel kan du finde de vigtigste informationer om Prag og Tjekkiet. Skriv den ud og tag den med på din rejse til Prag.

Prags Historie	Fakta
Telefonnumre	Danmarks Ambassade
Metro og sporvogne	Lægehjælp
Studie- og pensionist-rabat	Drikkevand

Prags historie

Der har været skiftende bebyggelser i området, hvor Prag ligger i dag, helt tilbage fra starten af vores tidsregning - men selve byen er grundlagt en del senere. Ved Vysehrad, syd for centrum, og i det nuværende slotsområde, Hradcany, bosatte to slaviske stammer sig i det 6. århundrede. Begge steder var der god mulighed for at have overblik over floden og at befæste sig mod fjender udefra. De to stammer har dog ikke haft den store betydning for byens senere udvikling.

Vaclav - rytterstatuen på Vaclavske Namesti

Men på Hradcany (slotsområdet) skete den egentlige grundlæggelse af byen i 800-tallet, hvor borgområdet blev etableret. Det daværende Prag var en del af det Stormoraviske rige, splittet mellem indflydelse fra Øst og Vest. Tyske hertuger fik indflydelse, men som modvægt besluttede Fyrst Borivoj at lade sig døbe af Byzantinske missionærer fra Øst og således også at lade landet kristne. Datoen var d. 5. juli 873, stadig en helligdag i Tjekkiet (opkaldt efter Kyrillos og Methodios). Borivojs Barnebarn, Fyrst Vaclav, var en hellig mand, som yderligere arbejdede for kristendommens gennembrud. Vaclav var en elsket konge, men han blev myrdet af sin bror, Bolislav (senere med tilnavnet "Den Grusomme") i 929. Vaclav er nu Tjekkiets nationalhelgen, og hans imponerende rytterstatue kan beundres på Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen). Som en slags bod og for at dulme sin dårlige samvittighed grundlagde Bolislav den Grusomme en rundkirke til Vaclavs ære - på samme sted, som den imponerende Skt. Vitus Katedral nu troner over Prag. Prag blev bispesæde i 974.

I de følgende århundreder blev Tjekkiet til en del af det Tysk-Romerske rige, som strakte sig fra Sicilien i syd til Nordtyskland - et mægtigt og rigt imperium. Prags voksede sig større gennem blandt andet handel, og vigtige markedspladser blev grundlagt, f.eks. Staromestske Namesti (Den Gamle Rådhusplads). Også i Mala Strana (Lillesiden) voksede handelen, fordi mange tyske forretningsfolk bosatte sig her. Det var i denne periode, at der blev etableret bro over Vltava (Moldau), først en træbro på pontoner, senere Judith broen af sten - fra 1158.

Den vigtigste enkeltperson i Prags udvikling var den tysk-romerske kejser, Karl den 4. (1316-1378). Han var så stor en bygherre, at han kan få vores egen Christian den fjerde til at blegne. Han blev indsat i 1346, og allerede i 1348 grundlagde han Prags universitet (senere kaldet Karls Universitet eller Karolinum). Det var det første universitet nord for alperne og havde derfor helt enorm betydning for byens udvikling, både mht. viden og også indflydelse udadtil. Samtidig, i 1348, grundlagde Karl den Fjerde den nye bydel, Nove Mesto, i en halvcirkel udenom Prags gamle bykerne, Stare Mesto. Denne udvidelse var enorm - det nye område var næsten 3 gange så stort som det gamle. Selv i dag kan man se forskellen, fordi der er langt bedre plads i Nove Mesto, bredere gader og mere luft i kontrast til Stare Mestos krogede middelalder gyder.

Blandt Karl den Fjerdes øvrige kendte bygningsværker er bl.a. Skt. Vitus Katedralen i slotsområdet, Tyn Katedralen (stedet hvor man finder Tycho Brahes grav) på Staromestske Namesti (Den Gamle Rådhusplads), store dele af rådhuset på Staromestske Namesti, Karlstejn udenfor Prag og ikke mindst Karlsbroen, grundlagt i 1357. Under Karl den Fjerde voksede Prags indbyggertal til næsten 40.000 personer, langt flere end f.eks. London havde på samme tid.

Efter Karl den Fjerdes død fik man i 1402 på universitetet en ny rektor, Jan Hus. Han var også præst og prædikede i Betlehems-kapellet. Jan Hus var særdeles kritisk overfor den katolske kirke og holdt stærke prædikener mod de dele, han fandt undertrykkende. Det var f.eks. relikviedyrkelsen, afladsbegrebet, kirkens økonomiske magt og griskhed og også det forhold, at alt skulle foregår på latin, således at befolkningen intet forstod og dermed var sat udenfor indflydelse. Jan Hus måtte flygte fra Prag i 1412, men fortsatte sine prædikener og fik stadigt flere tilhængere, Husitterne. Han blev narret i et baghold i 1415, blev udelukket af den katolske kirke - og brændt på bålet som kætter. Husitter-bevægelsen voksede dog fortsat, og i 1419 stormede de rådhuset i den nye by, trak de tyske, katolske rådmænd op i rådhustårnet og smed dem ud af vinduet, den første såkaldte defenestration. Hermed blev katolikkerne for en tid sat fra magten, og 1419 anses for reformationsåret i Tjekkiet, længe før Martin Luther fremførte lignende tanker i andre dele af Europa. Husitterne overtog magten ganske voldsomt og hærgede katolske helligdomme, hvor de fjernede de synlige tegn på katolicismens tidligere dominans. Men i løbet af de følgende to århundreder smuldrede deres indflydelse alligevel gradvist, bl.a. fordi de blev splittede i forskellige undergrupperinger. Katolikkerne genvandt langsomt indflydelse, også med særdeles skrappe midler. Konflikten mellem Husitterne og katolikkerne og den brutale modreformation kan ses som forklaring på, at der stadig i dag i Tjekkiet er ringe tilslutning til kirken - kun omkring 40% er medlemmer.

I 1526 blev Tjekkiet en del af det Østrig-ungarske rige under Ferdinand den Første, og i anden halvdel af dette århundrede fik Prag væsentlig indflydelse under kejser Rudolf den Anden, som i stor udstrækning foretrak Prag frem for Wien. Rudolf den Anden var meget optaget af videnskab og alkymi, og han satte sig for at samle Europas videnselite under Karlsuniversitetet i Prag. Heriblandt var danskeren Tycho Brahe og dennes assistent/elev Johannes Kepler. Tycho Brahe var allerede svagelig, da han kom til Prag i 1599, og han døde under mystiske omstændigheder i 1601, muligvis af kviksølvforgiftning som følge af fejlslagen behandling mod fremskreden syfilis. En mere farverig historie fortæller, at han døde af sprængt blære ved et drikkelag i selskab med kongen, hvor han ikke måtte rejse sig fra bordet til ære for majestæten.

Efter Rudolfs død i 1611 flyttede indflydelsen hastigt tilbage til Wien, og tilbage i Prag havde man to katolske, østrigske statholdere, som skulle sørge for orden, og som indkrævede skatter. Der var stor utilfredshed blandt tjekkerne, som følte sig undertrykte og udbyttede af disse alt for høje skatter. Konsekvensen blev, at omkring 100 af landets mest indflydelsesrige personer, købmænd, adelige og andre stormænd, i 1618 stormede slottet, trak de to statholdere op i et tårn - og defenestrerede dem. Det siges dog, at de overlevede faldet på 16 meter, idet de landede blødt i en mødding. Det var Prags anden defenestration og blev indledningen til et kortvarigt oprør mod habsburgerne, men denne borgerkrig endte hurtigt ved slaget ved Bila Hora d. 8. november 1620. Langt værre var det, at konflikten var afsæt for 30-års krigen. Det lykkedes habsburgerne at fange 27 af de oprørske stormænd, og den 21. juni 1621 blev de offentligt tortureret og henrettet på Staromestske Namesti (Den Gamle Rådhusplads). Det fortælles, at der kun var en enkelt bøddel til at udføre halshugningerne, og det tog det meste af en dag, før de sidste af staklerne endelig fik fred - i ventetiden måtte de udholde diverse pinsler. Efterfølgerne blev deres afhuggede hoveder udstillet på Karlsbroen til skræk og advarsel, så man kunne se, hvad der skete, hvis man satte sig op mod styret.

Benkirken - eller Knoglekapellet - i Sedlec. Rester fra 30-års krigen

30-årskrigen hærgede området. Saxerne besatte Prag 1631-32, og senere kom svenskerne og overfaldt landet. De plyndrede Hradcany og Mala Strana, men nåede ikke over den velbefæstede Karlsbro, inden krigen endelig var ovre i 1648, med store tab til følge. Men dermed var trængslerne ikke slut, for tjekkerne var nu sat helt udenfor indflydelse i deres eget land. Sproget var tysk, ikke tjekkisk, katolicismen blev genindført ved tvang, tjekkisk kultur var sat helt i baggrunden. Perioden efter den anden defenestration i 1618 og de følgende 300 år beskrives som den mørke tid i landets historie. Ikke så meget i økonomisk forstand, dog, da handelen genopblomstrede og især østrigske rigmænd byggede store paladser til sig selv. Forskellige østrigske herskere havde stadig kærlighed til Prag, ikke mindst Maria Theresia (kejserinde 1740-1780) og hendes søn, Josef den Anden (kejser 1780-90). Det var Josef den Anden, som indførte religiøs frihed til den jødiske befolkning i 1781, således at de endelig kunne leve på lige fod med resten af befolkningen og ikke længere var tvunget til at bo i Den Jødiske Ghetto, Josefov.

Nationalteatret - Narodni Divadlo fra 1883

Selv om tjekkerne var kulturelt undertrykte, kunne de stadig begå sig i samfundslivet som handelsfolk, og efterhånden som det Østrig-ungarske rige blev mindre og mindre sammentømret i løbet af det 19. århundrede, voksede en ny national fællesskabsfølelse i Tjekkiet. Man blev mere opmærksom på de tjekkiske værdier, og man begyndte at samle sammen af private midler til byggeriet af nye fælles samlingspunkter, National-teatret (indviet 1883) og Nationalmuseet (1890) på Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen). Begge er i øvrigt opført i neorenæssance - en byggestil, som blev valgt for at lægge distance til de stilarter, der havde været fremherskende blandt de udenlandske herskere i de 300 år, som var gået forud.

Obecni Dum hvorfra Den Første Republik blev udråbt i 1918

Da Den Første Verdenskrig brød ud i 1914 blev det enden på det Østrig-ungarske rige. Tjekkiet og Slovakiet kunne derfor risikere at havne i et magtmæssigt tomrum. To af de førende politikere, Thomas Masaryk og Edvard Benes, drog til New York og fik forhandlet rammerne om et kommende Tjekkoslovakiet på plads. Grænserne blev tegnet - de inkluderede dele af det tidligere Tyskland og Ungarn - og d. 28. oktober 1918 kunne Thomas Masaryk foran en skare på hundredtusindvis af borgere erklære den Tjekkoslovakiske republik for født. Det skete fra den store balkon på Obecni Dum (Folkets Hus). Masaryk var præsident i den nye republik, indtil der kunne afholdes frie, demokratiske valg i 1920, hvor han blev genvalgt. Thomas Masaryk var populær og blev genvalgt i flere omgange, indtil han valgte at træde tilbage i 1935 for at give plads til yngre kræfter i håbet om, at de kunne dæmme op mod den voksende nazisme hos naboerne i Tyskland. Perioden 1918-1938 kaldes "Den Første Republik", og det var en gylden tid med økonomisk vækst, mange byggerier, kulturel opblomstring og i det hele taget fremgang på mange felter, også politisk og demokratisk.

Theresienstadt, hvor titusindvis af jøder måtte lade livet

Det fik en brat afslutning i 1938, hvor det lykkedes Adolf Hitler at få magt over dele af landet gennem München-aftalen, hvorefter nazisterne besatte resten af Tjekkoslovakiet ved en invasion d. 15. marts 1939. Besættelsen fik forfærdelige konsekvenser for den jødiske befolkning på ca. 90.000 personer. Hele 77.297 blev udryddet af nazisterne, nogle nåede at flygte, og tilbage var kun ganske få ved krigens slutning. Også andre grupper i Tjekkoslovakiet - især Romaerne (sigøjnerne) blev terroriseret af den tyske krigsmagt. Mange blev sendt til Theresienstadt og derfra videre til udryddelseslejrene. Men militært var Tjekkoslovakiet kun i meget ringe grad involveret i krigen, og landet slap stort set for allierede bombardementer. Den 5. maj 1945 gjorde befolkningen effektivt oprør mod nazisterne og den 8. maj marcherede Den Røde Hær ind over landet, hvorefter befrielsen var en realitet.

I de følgende 3 år skete der store etniske udrensninger i områderne, som grænser op mod Tyskland - Sudeterlandet. Hen ved 3 millioner etniske tyskere blev frataget deres statsborgerskab og ejendom og fordrevet uanset deres synspunkter og tilhørsforhold - også selv om de måske havde været aktive anti-nazister. Denne udrensning giver stadig anledning til konflikt mellem Tyskland og det nuværende Tjekkiet, men i en fælles erklæring fra 1997 har man gensidigt lovet hinanden at finde løsninger på problemerne.

Ved valget efter krigen - i 1946 - vandt det kommunistiske parti stort og fik 36% af stemmerne. De kunne således danne regering gennem en koalition med andre socialistiske partier. Efter to år, i 1948, skete der et decideret kup, hvorefter kommunisterne under Klement Gottwald helt overtog magten og sluttede sig til østblokken under Sovjetunionens vinger. Tusindvis af ikke-kommunistiske borgere flygtede, inden grænserne blev lukkede. I 1950'erne blev der efterhånden en atmosfære af undertrykkelse og tilbagegang, og der skete mange politiske udrensninger i disse Stalinismens sidste år. Adskillige blev fængslede, hundredvis blev henrettet og tusinder døde i arbejdslejre. I nabolandede Polen og Ungarn forsøgte man i 1956 at gøre oprør, men det blev slået tilbage og havde ikke synderlige konsekvenser i Tjekkoslovakiet.

Jan Palach satte ild på sig selv d. 16. januar 1969

I 1968 var der imidlertid tegn på nye tider, idet kommunistpartiets førstesekretær, Alexander Dubcek, luftede sine ideer om en mere demokratisk styreform kaldet "socialisme med et menneskeligt ansigt". Perioden, hvor disse reformer blev drøftet, blev kaldt "Foråret i Prag" og de vandt stor genlyd blandt befolkningen, som imødeså mere frie forhold. Men i Moskva kunne Leonid Bresjnev imidlertid ikke acceptere så vidtgående forandringer, og d. 21. august 1968 sendte han dele af Den Røde Arme ind i landet for at bremse ethvert forsøg på oprør. Selv om befolkningen forsøgte at gøre modstand og også fjernede gadeskilte mm. for at forvirre invasionsstyrkerne, stod det straks klart, at der intet var at stille op overfor overmagten. Efterfølgende blev ca. 100.000 sovjetiske soldater tilbage i Tjekkoslovakiet, som dermed reelt var besat. Befolkningen var rystet, og en af de mest bemærkelsesværdige protestaktioner fandt sted d. 16. januar 1969, da den kun 20-årige student Jan Palach på Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen) hælde benzin ud over sig selv og satte ild på. Han blev kørt på hospitaler, men døde af sine kvæstelser 3 dage senere, d. 19. januar 1969. I tiden herefter var der altid stort opbud af politi og militær på Vaclavske Namesti hvert år d. 16. januar, idet styret var bekymret for, at der skulle blive optøjer på netop denne dag.

I 1989 - under Mikhail Gorbatjovs ledelse i Sovjetunionen - var der igen tegn på politisk opblødning. I hele Østblokken skete der på én gang svækkelse af de siddende regeringer, og efter Berlin murens fald i november 1989 var der tilsyneladende ingen vej tilbage. Den 17. november 1989 var der i Prag en stor fredelig studenterdemonstration med op mod 50.000 deltagere, men den blev slået tilbage af brutale politi- og militærstyrker i gaden Narodni. Omkring 100 demonstranter blev arresteret. Men i de følgende dage var der store daglige demonstrationer i hele landet, og Vaclavske Namesti blev centrum for de største forsamlinger, som lyttede til bl.a. intellektuelle taler mod styret - ikke mindst fra forfatteren Vaclav Havel. Den største demonstration foregik i Letna Parken og havde omkring 750.000 deltagere. Vaclav Havel og flere andre grundlagde en antikommunistisk koalition, "Borgerforum", som efter forhandlinger med styret fik sat det endelige punktum d. 3. december 1989, hvor regeringen måtte gå af. Vaclav Havel blev efterfølgende valgt som præsident af nationalforsamlingen den 29. december 1989. Den forholdsvise fredelige afslutning på kommunisttiden kaldes for "Fløjsrevolutionen" - men man skal ikke tage fejl, selv om det var fredelige midler, der blev brugt, var den en ægte revolution, som fandt sted, og landet har gennemgået enorme forandringer lige siden. "Den Anden Republik" var en realitet.

Metronomen står, hvor der engang var en Stalin statue

I årene lige efter fløjlsrevolutionen stod det hurtigt klart, at de to dele af landet, Tjekkiet og Slovakiet, ikke var enige om, hvordan historien skulle tolkes, og hvordan fremtiden skulle formes. Slovakiet havde følt sig udnyttet og udsultet i mange år. Store dele af produktionen var foregået her, men rigdommene strømmede tilsyneladende til Tjekkiet. Efter intense forhandlinger og en folkeafstemning blev de to dele derfor adskilt den 1. januar 1993.

Tjekkiet blev medlem af NATO i 1999 og EU i 2004.

Facts om Tjekkiet og Prag

Indbyggertal, Tjekkiet	10.300.000
Indbyggertal, Prag	1.300.000
Areal	78.864 km2
Største byer	Prag, Brno, Ostrava, Plzen, Olomouc
Klima	Tempereret fastlandsklima. Sammenligneligt med f.eks. Paris
Sprog	Tjekkisk. Ikke samme færdigheder i engelsk og tysk som i Danmark
Religion	Katolikker (39%), ateister (40%)
Helligdage	Nytårsdag (1. januar), 1. påskedag og 2. påskedag, 1. maj (arbejdernes kampdag), 8. maj (befrielsen efter Den Anden Verdenskrig), 5. juli (missionærerne Kyrillos og Methodios), 6. juli (Jan Hus' dødsdag), 28. september (Skt. Vaclav), 28. Oktober (Nationaldagen), 1. juledag og 2. juledag
Styreform	Demokrati, præsident og parlament
Valuta	Tjekkisk Koruna (Czk eller kc)
Højeste punkt	Snezka (1.602 m)
El	240 volt, stort set samme stik som i Danmark. Man kan dog ikke bruge stik med jord-kontakt (altså med 3 ben)
Telefoner	Danske mobiltelefoner virker glimrende, hvis man er tilmeldt "roaming". Tjek hjemmefra med dit tele-firma. Tjekkiets landekode er +420 eller 00420
Visum og pas	Tjekkiet er medlem af Schengen-samarbejdet. Medbring alligevel dit pas, da politiet kan forlange legitimation. EU-borgere behøver ikke visum

Vigtige telefonnumre

Alarmcentralen:	112 (chance for engelsk-talende telefonist)
Politi:	158
Ambulance:	155
Brandvæsenet:	150
Vejservice:	1230 eller 1240
Hittegods:	00420 224 235 085
AAA Radiotaxi:	00420 222 333 222
Den Danske Ambassade:	00420 257 531 600
Tabt creditcard:	00420 272 771 111 (Visa/MasterCard/Eurocard)
Tabt creditcard:	00420 267 197 450 (Diners Club)
Tabt creditcard:	00420 222 800 222 (American Express)
Oplysningen (tlf-numre)	1180

Den Danske Ambassade

Embassy of Denmark

P.O. Box 25,

Maltézské náměstí 5

118 01 Prague 1,

Malá Strana

Czech Republic

Tlf. +420 257 531 600

Fax +420 257 531 410

email: prgamb@um.dk

Ambassadens kontortid er

Mandag-torsdag 09.00-16.00
Fredag 09.00-15.30

Borgerservice afdelingen har åbent 09.00 - 12.00 mandag - fredag

Metro og Sporvogne

Prag har et effektivt og vidt forgrenet offentligt transport-system. I centrum er de væsentligste transportformer metro og sporvogne, længere ude i periferien suppleres med busser.

Når man kommer, bør man forsyne sig med nogle billetter til det offentlige trafik-system. Samme billet kan bruges i metro, sporvogn og bus, og de koster 26 Czk for en billet med omstigninger, gyldig 1 1/4 time (1½ time om aftenen og om søndagen). Man kan også købe en billet til 18 Czk. Den gælder i kortere tid og tillader ikke omstigning – men ofte skal man jo også bare lige med et smut, og så er den perfekt. Børn under 15 år kører til halv pris.

Billetter kan købes i automater i alle metrostationerne og i dagtimerne på hverdage også i billetkontorer på metrostationerne. Desuden sælger blad-kiosker og tobakshandlere ofte også billetter – især dem, der ligger nede i metrostationerne. I lufthavnen er der en billetkiosk, som sælger alle typer.

Bliv ikke forvirret over billetautomaterne. Grundlæggende er de meget simple. Find knappen, som viser den billetpris, du har brug for (Czk. 18,- uden omstigning eller Czk. 26,- med omstigning) og tryk på knappen det antal gange, du ønsker at købe billetter. Herefter åbnes møntindkastet, og du fodrer maskinen med mønter. Den giver tilbage, hvis beløbet er for stort. Til sidst printes billetterne og falder ned i åbningen nederst på maskinen. Skal du bruge børne-billetter, trykker du på knappen "Discounted".

Det er muligt at købe billetter til en dag (24 timer), 3 dage og 5 dage. En 1-dags billet koster Czk. 100,-, en 3-dages billet koster Czk. 330,- (giver adgang til at medbringe et barn på samme billet), og en 5-dages billet koster Czk. 500,-.

Man stempler billetten på vej ned til metroen eller når man træder ind i sporvognen/bussen. Ved fler-dages billetter stemples første gang, man bruger billetten – derefter skal man bare huske at have den på sig, når man bruger transportmidlerne.

De almindelige sporvogne og metroen indstiller trafikken omkring midnat – derefter er man henvist til natbusser og natsporvogne, som ikke kører helt så tit.

Metroen:

Metroen i Prag har 3 linjer, A (grøn), B (gul) og C (rød). Metrostationerne ligger ret tæt, især i centrum. Systemet er helt enkelt. Når man har købt sin billet og stemplet den, tager man rulletrappen ned på perronen. Over perronen hænger et skilt, som viser alle stationerne på linjen. Find din nuværende station på skiltet og find derefter den station, du skal hen til. Hvis dit mål står på venstre side af den nuværende station, skal du med fra venstre perron, og samme system på højre side. Man kan skifte på tre stationer, Mustek (A - B), Muzeum (A - C) og Florenc (B - C). Det er således aldrig nødvendigt at skifte mere end en gang.

I dagtimerne kører metroen med 3-5 minutters mellemrum, om aftenen og i weekenden med ca. 10 minutters mellemrum. Hold godt fast, når toget starter og standser og vær opmærksom på lommetyve, hvis der er trængsel.

Når du står af metroen, så vær opmærksom på, at der er mange udgange. Hvis du ved, hvor du skal hen, når du kommer ud, så forsøg at finde skiltet, som viser dette gadenavn eller lignende. På denne måde sparer du en del skridt og forvirring, når du kommer op til overfladen igen. Især stationen Mustek i centrum har mange udgange, og der er ret langt imellem dem, når først du er kommet op.

Sporvognene:

Det vigtigste at vide, når man skal med en sporvogn, er selvfølgelig hvilken retning, man skal køre i. På køreplanerne, som hænger på stoppestederne, kan du orientere dig. Find det stoppested, du står på (understreget på køreplanen) og find derefter dit mål. Står dit mål længere nede på listen, er du på rette vej. Står det derimod ovenover dit nuværende stoppested, skal du skifte side. Inde i sporvognen findes en liste over stoppestederne på linjen, og selv om det kniber med det tjekkiske, kan man godt følge med i, hvor man er, så man står af det rigtige sted.

Efter midnat kører der natsporvogne med ca. 40 minutters mellemrum.

Hvis man ikke er godt kendt i Prag, er det en god idé den første dag at lave et lille notat om, hvad det lokale stoppested hedder, der hvor man bor. Husk også at notere, hvilke sporvogne, der kører dertil, inklusive natsporvognene. På denne måde er du som regel sikker på at kunne finde hjem igen.

Lægehjælp

Skulle du få brug for det, er der en lægevagt i gaden Palackého. Denne lægevagt har nat-åbent, men ikke det højeste service-niveau, så man kan godt få brug for at være lidt insisterende. Det er ikke sikkert, at der er nogen tilstede, som taler andet end tjekkisk.

Om dagen er der åbent i en privat international klinik på adressen Vodickova 28, 3. sal – det er tæt på Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen). Der er almindelig åbningstid mandag til fredag 8-17 (tlf.: +420 224 220 040) og døgnbemandet telefon på nr. +420 603 433 833 og +420 603 481 361. Man betaler på stedet, kontant eller med credit card. Det er ikke helt billigt, men det er nemt og effektivt, behandlingen er hurtig og venlig, og man kan begå sig på andre sprog end tjekkisk, hvilket sjældent er tilfældet i det offentlige system.

Endvidere anbefales den private Polyklinik (lægehus med mange specialer) Poliklinika Na Narodnni, Narodni 9, 3. sal, tlf.: +420 222 075 120. Åbent mandag-fredag 8.30-17, døgnbemandet telefon +420 720 427 634. God og effektiv behandling, lavere priser end ovenstående, glimrende engelsk. Denne artikels forfatters foretrukne lægehus.

Der ligger desuden et hospital i Nove Mesto, nemlig på U Nemocnice. De fleste afdelinger har et ambulatorium („ambulance“ på tjekkisk), og med lidt tålmodighed kan man blive behandlet dér, hvis man får brug for det.

Ved behov for skadestue - og hvis du er lidt i panik - tag en taxi til Motol Nemocnice (på engelsk Motol Hospital). Det er ikke centralt, men stort og moderne, og alle taxi-chauffører ved, hvor det er.

Det gule sygesikringsbevis gælder i Tjekkiet, men man skal lægge ud for behandlinger og medicin, som derefter kan refunderes i Danmark.

Der findes et ”Blåt Sygesikringsbevis” med en anden form for dækning. Spørg evt. på kommunen inden afrejse.

Under alle omstændigheder: Husk pas, penge og sygesikringsbevis til lægebesøget uanset om du vælger en offentlig eller privat klinik!

Studie- og pensionist-rabat

Hvis du er studerende eller pensionist, så husk at medbringe bevis herfor. Det giver stærkt reduceret entré de fleste steder.

Drikkevand

Vandet i hanerne kan drikkes helt uden risiko. Nogle steder har det en svag lugt af klor, men det har ingen sundhedsmæssig betydning. Køber man vand på flaske er ”Dobra Voda” (”godt vand”) billigste mulighed. Vand med brus står der ”Perliva” på – og uden brus står der ”Neperliva”.

Prag udflugter og ture på dansk

Prag - værd at vide - fakta om Prag

Metroen:

Sporvognene: