Velkommen til Prag Udflugter - ture i Prag på dansk
Se vores spændende udflugtsprogram på dansk
Vore aktiviteter er åbne for alle, uanset hvem, man har bestilt sinrejse hos - eller om man rejser på egen hånd.
Prag Udflugter er et samarbejde mellem Prag Eksperten og Pavel - Helge, et dansk/dansktalende makkerpar med speciale i guidede ture i og omkring Tjekkiets hovedstad, Prag. Vi ønsker at åbne Prags seværdigheder for alle, som besøger byen, store som små grupper.
Hos os kan man få en mere personlig og hyggelig tur, end man måske ellers forventer. Vi bor i Prag, fordi vi elsker byen og dens seværdigheder, og vi behandler gæsterne med respekt - ikke som en stor, ligegyldig flok. Alle vore udflugter - på nær en - er på perfekt dansk. Theresienstadt er i samarbejde med et andet bureau og er på Skandinavisk, det vil sige oftest på dansk, men kan være på svensk eller norsk.
Du kan også downloade programmet som pdf-fil
Seværdigheder i Det Skønne Prag
Prag er en fantastisk smuk og indtagende by. Ikke sjældent kommenterer gæsterne, at de synes bedre om denne by end f.eks. om Paris. Og der er da også masser af seværdigheder at se og nyde i og udenfor byen. Her skal kun nævnes nogle få - kom til Prag og oplev selv resten:
-
Karlsbroen
- grundlagt i 1357. Denne smukke, gotiske bro emmer af sin helt
egen atmosfære på alle tider af døgnet og er en af de vigtigste
seværdigheder i Prag. Man kan næsten sige, at har du ikke været
på Karlsbroen, har du ikke været i Prag. Og hvis du husker at
røre ved den rigtige statue er der endog meget stor
sandsynlighed for, at du kommer tilbage.
-
Prags
Borg - Prazsky Hrad. Europas største slotskompleks
troner på en høj og kan ses fra mange steder i byen. Området
domineres af den imponerende Skt. Vitus Katedral, men der er
meget, meget mere at se og opleve på Prags Borg, eller slot som
det blev i 1700-tallet.
-
Staromestske
Namesti - Den Gamle Rådhusplads. Her er der
overvældende meget at se på. Det er absolut en af Prags
vigtigste seværdigheder. Man bør bl.a. dvæle ved det
astronomiske ur "Orloj", bygget under Mester Hanus i 1490'erne
-
Josefov
- den jødiske ghetto. Josefov var en lukket ghetto i over 350år.
Jøderne fik borgerrettigheder som alle andre borgere i 1780erne,
og derefter bosatte mange jøder sig bedre steder i byen. I
Josefov findes blandt andet Europas ældste synagoge, den
Gamle-Nye synagoge, bygget mellem 1270-80 og den mystiske
kirkegård, hvor der menes at være grave i op til 12 lag.
-
Moldau
- Vltava. Hele vejen gennem Prags centrum driver floden Moldau -
eller Vltava på tjekkisk. Det snoede forløb og de mange broer
over floden er med til at give byen sin karakter. Og man må
selvfølgelig ikke snyde sig selv for en sejltur på Moldau - hos
os med en enkel buffet og en velorienteret guide.
-
Karlstejn.
Karlstejns historie strækker sig tilbage til 1348, hvor selveste
Karl d. IV, bøhmisk konge og tysk-romersk kejser, sammen med
ærkebiskop Arnost af Pardubice lagde grundstenen.til Karlstejn.
Borgen er den vigtigste i landet efter Prags borg. Karlstejn
borg blev bygget som et sted til at opbevare de kongelige
skatte, bl.a. det hellige romerske imperiums kroningsjuveler.
-
Theresienstadt.
Theresienstadt blev under 2.verdenskrig til jødisk ghetto. Over
140.000 jøder endte med at passere ghettoen. 481 danske jøder
sad her i flere år. Gestapofængslet, i den mindre militære
fæstning, havde mere end 32.000 interneret gennem krigen.
Theresienstadt er byens tyske navn, på tjekkisk hedder den
Terezín.
Og meget, meget mere...
Der er selvfølgelig meget, meget mere at se i Prag og omegn. Hvad med f.eks. et besøg på Skoda fabrikkerne? Eller en folkloreaften med tjekkisk musik, dans, mad, vin og øl? Måske et besøg på et glasværk? Eller smagsprøver på godt tjekkisk øl på et bryggeri?
Sammen med os eller på egen hånd kan man også opleve den smukke arkitektur i Prag, Obecni Dum (folkets hus), Wallenstein palæet med den smukke smukke have, Klementinum, Vaclavske Namesti (Wenzelspladsen), Týn-kirken, Franciskanerhaven (Frantiskanska Zahrada), Lobkowicz palæet, Belvedere og meget, meget mere.
Kom til Prag og se det hele med egne øjne. Godt hjulpet på vej af Prag Udflugter!


